Hop til indhold

 

Helle Bjerg

Baggrund

Helle er skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg. Hun har erfaring med skabe ny skole inden for folkeskolens rammer i tæt samarbejde med skolens professionelle. Hun har mange års erfaring som underviser på læreruddannelsen og som forsker i skoleledelse og skoleudvikling med fokus på koblingen mellem forskningsviden og praksisudvikling. Hun har skrevet bøger og videnskabelige artikler, har deltaget i større forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på læreruddannelse, folkeskole og skoleledelse. Helle har tidligere siddet med Rådgivningsgruppen for forenklede Fælles Mål, samt Rådgivningsgruppen for en forenklet elevplan.

Hvad kan jeg med min baggrund og erfaring bidrage med i formandskabet? 

Jeg kan bidrage med indsigt i børns, læreres og pædagogers hverdag i folkeskolen, og dermed indsigt i, hvad det kræver at skabe kvalitet gennem gode gentagelser. Som pædagogisk leder på en relativt ny folkeskole, kan jeg bidrage med erfaring og engagement i at udvikle og skabe skole, undervisning og pædagogik i tæt samarbejde med de pædagogiske professionelle. Med min forskningsbaggrund har jeg forståelse for og erfaring med at etablere relevante koblinger mellem forskningsviden og pædagogisk praksis. Jeg har en forståelse for, at kvalitet i dagtilbud og skole kun skabes i tæt samarbejde med de pædagogiske professionelle.

Hvad skal der efter din mening til, for at formandskabets arbejde bliver en succes?  

Formandskabet skal bidrage til at samle relevante aktører omkring dagsordner, der afspejler, såvel fælles udfordringer og fælles ambitioner for dagtilbud og skole. Formandskabet skal lægge op til inddragelse og formidling, der giver relevante aktører en stemme ind i arbejdet med at skabe dagtilbud og skoler, hvor alle børn og unge oplever faglig og social trivsel. 

Sidst opdateret: 20. april 2023