; Hop til indhold

Baggrund

Anette har tilstræbt at afprøve flere af de mange muligheder der er inden for dagtilbud. Hun har derfor arbejdet som ressourcepædagog, som pædagog i både vuggestue, børnehave samt integrerede institutioner. Herudover har hun været daglig leder i forskellige institutionstyper og de sidste 15 år været distriktsleder i distrikt Hedegården i Ballerup kommune. 

Hvad kan jeg med min baggrund og erfaring bidrage med i formandskabet? 

Jeg kan bidrage med et bredt kendskab til dagtilbudsverden. Jeg har begge ben solidt plantet i praksis og er vant til at inddrage mange forskellige perspektiver i mit arbejde. Jeg brænder for at skabe dagtilbud af høj kvalitet, med fællesskaber som favner alle børn og sikrer gode deltagelsesbetingelser og læringsmiljøer for alle børn. 

Hvad skal der efter din mening til, for at formandskabets arbejde bliver en succes?  

For mig vil det være vigtigt, at formandskabets arbejde bidrager til at få sat fokus på væsentlige og vedkommende emner inden for skole- og dagtilbudsområdet, som i sidste ende kan bidrage til at gøre en forskel i børns liv.

Sidst opdateret: 29. november 2021