Formandskabet for Rådet for Børns Læring har derfor bedt Rambøll om at undersøge, hvilke udfordringer og muligheder, mandlige ansatte i dagtilbud oplever i deres job og jobvalg. Undersøgelsen peger også på mulige veje i forhold til at tiltrække og fastholde mænd på dagtilbudsområdet. Rambøll har foretaget dybdegående interviews med både mandlige og kvindelige ansatte i dagtilbud, ledere og forældre. Undersøgelsen peger på:
Fagligheden i arbejdet med de mindste børn
Mandlige ansatte motiveres af at gøre en forskel for børnene og deres familier. De fremhæver, at de blandt andet har valgt dagtilbudsområdet frem for andre pædagogiske områder, fordi de her kan yde en positiv indflydelse på børns livsbaner. For mange var det af stor betydning, at de tidligt for eksempel via ansættelse som medhjælper har fået øjnene op for fagligheden. Både mandlige og kvindelige ansatte, ledere og forældre oplever, at de mandlige ansatte kan bidrage til at skabe en mere nuanceret kønsforståelse ved at vise, at mænd også kan beskæftige sig med små børn i dagtilbud.
Fordomme kan afholde mænd fra at vælge dagtilbudsområdet
Flere mandlige ansatte oplever fortsat at skulle retfærdiggøre deres valg af job og bliver til tider mødt af forventninger om, at de skal videreuddanne sig og eventuelt gå en ledelsesvej. Ifølge både ledere samt mandlige og kvindelige ansatte er lønnen på daginstitutionsområdet med til at skabe et billede af, at arbejdet som pædagog er mindre udfordrende. For flere af de mandlige ansatte betyder sådanne fordomme, at de oprindeligt ville beskæftige sig med specialområdet, fordi de oplevede, at fagligheden her var mere synlig. En anden forestilling, der kan få mænd til at fravælge dagtilbudsområdet, er, at arbejdet er et ”kvindefag”. Forestillingen har blandt andet rod i, at mændene primært møder kvindelige ansatte og kvindelige repræsentanter for dagtilbudsområdet.
Resultaterne fra undersøgelsen indgår i formandskabets beretning for 2021. På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler formandskabet, at pædagogprofessionen samlet set bør orientere sig mod at få uddannet og ansat langt flere mænd, blandt andet ved at:
- Ledelsen i dagtilbud understøtter fagligheden i dagtilbuddene ved for eksempel at tilbyde faglige udviklingsmuligheder og ved at integrere det pædagogiske personales interesser og kompetencer i løsningen af kerneopgaven.
- Ledelsen har fokus på at sikre rum for udeliv og fysisk udfoldelse i dagtilbuddene. Erfaringer fra COVID-19-genåbningen peger på, at det også kan være gavnligt for børnenes udvikling.
- Ledelsen følger aktivt op på situationer, hvor stereotype kønsforståelser italesættes af personale, forældre eller børn.
- Ledelsen tilvejebringer fysiske rammer med en høj grad af gennemsigtighed i form af vinduer, åbne døre og forbindelser til andre rum, samt understøtter åben og løbende dialog om håndtering af mistænkeliggørelse og udstikker klare og fælles retningslinjer for, hvordan de ansatte omgås med børnene.
- I rekrutteringsprocesser fokuseres på emner som mangfoldighed, faglig udvikling og mulighed for videreuddannelse, rekruttering af faglige profiler (såsom viden om udsathed, børn med særlige behov, sproglig udvikling mv.).
- I rekrutteringsprocesser sikres repræsentation af også mandlige ansigter, f.eks. ved at sikre, at der er mænd i ansættelsesudvalgene i dagtilbuddene eller mandlige forældrerepræsentanter i ansættelsesudvalget.
Ligeledes opfordrer formandskabet uddannelses- og forskningsministeren til at etablere en målrettet indsats for at motivere flere mænd til at søge specialiseringen i dagtilbud på pædagoguddannelsen.